Hvordan har man lavet tidsregistrering gennem tiden?

Du har formentlig hørt det udtryk med, at tiden er relativ.

Det er lidt en forenkling af Einsteins relativitetsteori, men uden vi skal til at at nørde svær fysisk, så er denne indledning egentlig med til at vise dig, at vi efterhånden har så meget styr på tiden ned til mindste decimal, at vi er begyndt at se, om vi kan manipulere med den.

Egentlig er det lidt typisk os mennesker: vi er så nysgerrige, at når vi tror, vi har nået kanten af al viden, så insisterer vi på, at der skal være mere at udforske, om vi så skal til at skabe udfordringerne for os selv, som vi måske ikke kan fatte.

Einstein mente nemlig, at tiden ikke er en konstant, men at den ændrer sig under visse forhold, og selv tiden kan endda blive suget ned i et sort hul.

Lidt mere jordnært kan man sige, at du sikkert oplever det, når du keder dig: tiden går langsomt.
Når du hygger dig og har det sjovt, så iler tiden afsted.

Det handler jo om, hvordan vi opfatter tiden.

Tænk så tilbage til en tid, hvor man måtte kigge på et solur for at lave tidsregistrering, og så var det bare sort uheld, hvis det var overskyet den dag.

Senere kom mekanikken til, så man kunne udfærdige nogle ure, som var nogenlunde nøjeregnende – så længe man huskede at trække dem op.

Så vedtog man standarder for, hvordan tiden skulle forstås og opfattes med tidsforskelle verden over, målinger, tidszoner og meget mere, som var nødvendige, når verden blev mere global, og vi netop kunne komme hinanden ved meget lettere.

Nu om dage har man sateliture, der er så præcise, at de kun mister nanosekunder over flere hundrede år sammenlagt.

Der er en grund til, at tiden er gud for mange mennesker nu om dage.