Lederudvikling skal også bibeholdes

Du har måske faldet over det med, at man skal være modtagelig for at være klar til lederudvikling på forskellige måder fra, at det for nogle kan ligne svaghedstegn, selvom det i virkeligheden handler om, at man indser ens begrænsninger og klæder sig på til en rolle, der måske ikke falder en naturligt.

Så bliver man trænet og oparbejdet til at kunne håndtere den rolle og føre den frem, hvor man øver sig med medarbejderne, ledelsen og videre, og så evaluerer man løbende med den eller dem, der står for at lede en gennem lederudvikling.

Dette forløb og denne proces kan tage lang tid, og det kan tage kort tid alt efter, hvilken type af leder man er, og hvor langt og vidt omkring man gerne vil lære sig at fungere som leder i en situation, man befinder sig i.

Man kan jo også bruge den slags oplæring i, når man kommer et andet sted hen måske, så man investerer eventuelt lang tid og meget arbejde i at blive en god leder via lederudviklingen – når man måske langt om længe blev klar til at påtage sig det og være modtagelig.

Men det handler i lige så høj grad også om, at man bibeholder den udvikling og eventuelt får nogle redskaber til at udvikle sig videre, når man ikke har nogle sparringspartner konstant til at rådgive og vejlede en.

Det vil nok både være for dyrt at gøre, og så skal man jo også lære at stå på egne ben – det er jo netop dét, man forventer at se fra en leders side i længden.

Så kan det være, man sener tager et videre forløb i lederudvikling, men man skal sørge for hele tiden at udvikle sig og blive ved med at bruge de redskaber, man er blevet udstyret med, så man især ikke ryger tilbage i processen.